Springmåtte

En springmåtte lægges på en flade, du kigger på, et lille stykke væk. Den skal være nogenlunde jævn — en væg tager ikke imod nogen — og den kommer ud i din egen farve, så alle kan se, hvis den er. Du kan ikke stable en oven på en anden og heller ikke samle den op igen: når den først ligger der, bliver den liggende, indtil den forsvinder.

At stille sig på den kaster dig lige ud af dens flade, flere gange hårdere end dit eget hop. Det bringer tage, afsatser og genveje inden for rækkevidde, som ingen når til fods, og det er den hurtigste måde at komme ud af en gang, du ikke vil være i. Derefter skal måtten bruge nogle sekunder, før den slynger nogen op igen.

Den slynger *hvem som helst* op, og det er den del, der er værd at tænke over. En måtte, du lægger for at nå et udkigspunkt, er en måtte, som robotten bag dig kan bruge til at følge efter, og en måtte i det åbne fortæller alle, hvor du gerne går hen.